Farvandsvæsenet

Farvandsvæsenets opgaver omfatter afmærkning af danske farvande, lodstjeneste, kystredningstjeneste og indsamling af data til fremstilling af søkort (kortene udarbejdes af Geodætisk Institut). Opgaverne er ikke nye, men har eksisteret i flere hundrede år. Kong Frederik II bestemte i 1560, at der skulle oprettes fyr på Skagen, Anholt og Kullen. De blev tændt i 1561. Det organiserede Lodsvæsen går tilbage til slutningen af 1600-tallet hvor Christian V ansatte 6 lodser i Dragør. Det organiserede kystredningsvæsen så sin spæde begyndelse i midten af 1800-tallet. Søopmåling og fremstilling af søkort har fundet sted siden midten af 1600-tallet. Et af de ældste kendte kort over danske farvande, er et kort over den sydlige del af Øresund fra 1653, udfærdiget af Bagge Wandel, der i 1647 var ansat af Christian IV til at lede en navigationsskole på Holmen. I slutningen af 1600-tallet udarbejdede Jens Sørensen, der var ansat af Christian den V, et stort antal søkort, som henset til hans primitive hjælpemidler er forbløffende nøjagtige, når de sammenlignes med vore dages kort. Det er dog først i nyere tid, at den almindelige søfart har fået glæde af søkortene, idet de oprindeligt blev betragtet som militære hemmeligheder. I vore dage er udviklingen kommet så langt, at de traditionelle trykte søkort snart vil være museumsgenstande, da de i løbet af få år bliver erstattet af elektroniske kort. Det sidst tilkomne arbejdsområde for Farvandsvæsenet er radionavigationstjenesten.

Det første man møder, er en udstilling, der illustrerer kystredningstjenesten og dens udvikling. Redningsvæsenet blev efterhånden organiseret således, at der langs de danske kyster blev indrettet redningsstationer. De blev alle forsynet med et raketapparat, der kunne skyde en line ud til det strandede skib, hvorefter man kunne etablere en "tovbane” med en redningsstol til at trække de skibbrudne i land. Den opstillede raketstation stod oprindeligt ved Hvide Sande. De større redningsstationer var yderligere forsynet med roredningsbåde, som senere blev afløst af motorredningsbåde. En sådan, MR 23, der har været benyttet på redningsstationen ved Slettestrand i Nordjylland, er udstillet på det udendørs område. I dag er en del af de oprindelige stationer nedlagt, medens de tilbageblevne stationer er forsynet med hurtige og sødygtige motorredningsbåde. En del af de nyeste redningsbåde er bygget på et bådeværft i Aalborg.

Redningsstationerne bemandes med frivillige, der ofte har hovedbeskæftigelse i fiskeriet. I udstillingen indgår modeller af nyere både.

En stor del af udstillingen illustrerer fyr- og afmærkningstjenesten. Midt i hallen er opstillet et søkort over Kattegat. Det er standard kort nr. 100, blot forstørret op til 3,6x4,2 m. Kortet viser rute- og fyrafmærkning i et farvand, der dagligt passeres af størsteparten af trafikken til og fra Østersøen samt til indre danske havne. Farvandet kan være vanskeligt at passere for større skibe, hvorfor mange vælger at tage lods ombord. Alle fyr på kortet (72 stk.) blinker med rimelig korrekte fyrkarakterer.

I øvrigt er fyr- og afmærkningstjenesten illustreret ved en række instruktive plancher og billeder, ligesom der er udstillet en række effekter fra tidligere tiders fyrtjeneste. For enderne af søkortet er opstillet indmaden fra 2 store fyr. Det ene fra Lushage fyr, bygget i 1900 og det andet Hestehoved vinkelfyr fra 1891. I pavillonens W-lige side står de håndslebne fyrlinser fra det gamle Dueodde fyr. Vinduerne bag linserne er blændet for at undgå, at de ved solens hjælp skal virke som brændglas. En model af fyrskib nr. XVIII indgår i udstillingen. Lanternemasten fra dette skib er anbragt på Museets plæne og dets skibsklokke er udstillet i en af montrerne. Farvandsvæsenets berøringsflader med offentligheden er i øvrigt mangeartet. Det inddrages i arbejdet med anlægning af broer over danske farvande – f.eks. Storebælts- og Øresundsforbindelserne – det skal give tilladelse til afholdelse af større kapsejladser, anlæg af vandskisportsbaner samt sports- og erhvervsdykning ved vrag. Farvandsvæsenets kompetence dækker ikke blot egentlige danske farvande, men også farvandene ved Grønland og Færøerne.

Museets ”Royale hjørne” er indrettet for enden af hallens højre side. Her er bl.a. udstillet Dronning Margrethes onkel, afdøde Arveprins Knuds søofficersuniformer. De udstillede uniformer udgør en komplet samling af uniformer for en dansk admiral ifølge det da gældende uniformsreglement (stort set også efter vore dages reglement). Hertil kommer de særlige uniformseffekter som arveprinsen anvendte under sin mangeårige tjeneste som fortchef ved Kystdefensionen. En skibsklokke, der var opstillet i galge på arveprinsens sommerbolig, KLITGÅRDEN på Skagen, er graveret med navnene på de forter han var chef for. Klokken var en sølvbryllupsgave (1958) fra Kystartilleriforeningen.

På hallens endevæg er udstillet en model af et gammelt dansk orlogsskib. Den blev fundet i stærkt medtaget stand på Holmen i forbindelse med udflytningen herfra til de ny flådestationer. Der er tale om et dansk orlogsfartøj fra sidste halvdel af 1600-tallet, uden at det vides hvilket. Modellen menes bygget i 1700-tallet. Den er hovedrenoveret af Museets afdøde modelbygger, Knud Rønfeldt i 1996. Det var nødvendigt at bygge et nyt skrog, da det gamle var fuldstændigt mørnet. Stævnpartiet og det udskårne agterspejl samt hele rigningen blev overført fra den oprindelige model. Fotografier, der viser renoveringsarbejdet ses ved siden af modellen.

I hjørnet ved siden af denne model ses en udstilling om rederiet MERCANDIA. Effekterne er doneret af skibsreder Per Henriksen. Udstillingen er interessant, fordi den belyser en epoke i den danske handelsflådes historie, hvortil kommer, at en meget stor del af MERCANDIAs flåde blev bygget i Nordjylland på Frederikshavn Værft.

I et af hallens sidegemakker er indrettet en udstilling af diverse maritime effekter og maritime malerier, der alle var testamenteret til Museet af afdøde direktør Niels Nygaard i Humlebæk.