|
|
GTB Søbjørnen P512
Bag ubåden SPRINGEREN står
gasturbine-torpedobåden (GTB) SØBJØRNEN. Den er bygget i 1964 som den 3. af i alt 6
enheder af SØLØVEN-klassen. De 2 første blev bygget af konstruktøren, firmaet VOSPER i
Portsmouth, som var eksperter i bygning af motortorpedobåde. De 4 sidste enheder blev
bygget på licens af Orlogsværftet i København. SØBJØRNEN udgik af flådens tal i
1989, og blev overdraget til Museet i 1991. Den har stort set stadig sit komplette udstyr
ombord.
Motortorpedobåde (MTB og senere GTB) blev indført i den danske flåde efter den
2´verdenskrig, hvor Danmark fra de allierede overtog et antal tidligere tyske både,
S-klassen. De fik fuglenavne - GLENTEN- og VIBEN-klasserne. De blev senere suppleret med
både i forbedret design af FLYVEFISKEN- og FALKEN klasserne, der blev bygget på danske
værfter, bl.a. Orlogsværftet. Såvel de tyske som de dansk-byggede både blev drevet af
3 Mercedes dieselmotorer, der gav en topfart på ca. 40 knob.
MTB´ere tilhører traditionelt én af 2 hovedtyper, ”deplacementsbådene” eller
”glidebådene”. De første er i princippet bygget som almindelige skibe, medens
de sidste populært sagt er bygget på samme måde som de hurtige racerbåde, man bl.a.
kan se på Limfjorden.
Som afløsning for MTB´ere af ”deplacementsbåds” typen, byggede man i
begyndelsen af 1960erne SØLØVEN-klassen, der er bygget efter
”glidebådsprincippet”. Bådenes deplacement er 114 tons. De er 30 m lange, 8 m
brede og har en dybgang på 2,5 m. Klassen var, da den blev bygget, unik. Dels er den
bygget uden spanter, og dels var den blandt de første fartøjer, der blev fremdrevet af
gasturbiner. Hovedmaskineriet består af 3 Rolls Royce Proteus gasturbiner på i alt
12.600 HK som gav båden en fart på over 50 knob og en aktionsradius på 300 sømil. Til
havnemanøvrer og forlægning, der ikke krævede høje farter, var installeret 2 General
Motor dieselmotorer, hver på 200 HK, som kunne give båden en fart på 10 knob. Herudover
var der installeret 2 små Rover-gasturbiner som hjælpemaskiner (strømforsyning).
SØBJØRNEN var bevæbnet med 4 stk. 53 cm torpedoer og 2 stk. 40 mm Bofors kanoner eller
alternativt med 2 stk. torpedoer, l stk. 40 mm kanon og et antal miner. Besætningen var
på 27 mand (5 officerer og befalingsmænd, og 22 menige).
Senere byggedes den større og mere moderne ”Willemoes”-klasse. En model af
denne klasse er udstillet på Museet.
De nyere både, d.v.s. FALKEN, SØLØVEN og WILLEMOES klasserne var forsynet med
trådstyrede torpedoer og moderne TCI ildledelsesanlæg til torpedoskydning, hvilket
betød en meget stor træfsikkerhed ved torpedoangreb.
MTB´ere opererede mest om natten. Stor fart kombineret med et avanceret sporingsudstyr og
ringe dybgang, betød at de var velegnede til overraskelsesangreb og havde gode chancer
for at undslippe efter angrebet. Om dagen kunne MTB indtage forsyninger, hvilket kunne
foregå næsten hvor som helst, ligesom besætningerne kunne få den nødvendige hvile.
MTB´erne blev i sådanne situationer oprindeligt betjent fra et depotskib (i mange år
HJÆLPEREN), i de senere år fra en mobil baseenhed, MOBA. Når bådene lå ved land og
var camouflerede, var de vanskelige at observere fra luften.
Ved det politiske forsvarsforlig i 2001, besluttedes det at nedlægge
motortorpedobådsvåbnet. En enkelt båd af WILLEMOES klassen er bevaret til udstilling
på Holmen i København.
Man kommer ind i SØBJØRNEN midtskibs i overbygningens bagbords side. Her er bådens
operationsrum med radarskærm, plotterbord, forskelligt navigationsudstyr og
kommunikationsmidler. I agterkant af operationsrummets styrbords side ses
maskinkontrolpanelet.
Fra operationsrummet er der opgang til den øverste bro, der stort set har installationer
som operationsrummet. Denne opgang er dog spærret, hvorfor publikum henvises til at bruge
den udvendige opgang fra dækkets styrbords side. En lejder fører fra operationsrummet
ned i bådens indre, hvor man kan få et indtryk af de forhold, hvorunder besætningen
boede og levede. Selvom bekvemmeligheden ikke er stor, er den dog luksuriøs sammenlignet
med ubåden SPRINGEREN. Under sejlads med høje farter var det på grund af høje
G-påvirkninger ikke muligt at opholde sig på banjerne. Til frivagten er der derfor i
dæksgangene anbragt et antal klapsæder.
Af praktiske grunde (sikkerhed) har det desværre været nødvendigt at spærre adgangen
til maskinrummet.
Fra øverste bro er der i øvrigt en fremragende udsigt over museumsområdet og dets
omgivelser. |
 |
|
|